Det moderne overflodssamfund har gjort det vanskeligere for drenge at blive voksne mænd. Nogen gør det drengede til en ideologi og erklærer, som Peter Pan, at de ikke vil være voksne. Mange mænd har gjort det til en slags frihedskamp at fastholde rollen som drenge- og blærerøv. Denne rolle er både charmerende og provokerende og gør sig godt i showbiz. Den bliver imidlertid for alvor et problem i parforholdet.

"Naturens muntre søn" sammenfatter Peter Pan, drenge- og blærerøven. Han optræder enten som den bløde mand, der er et pseudonym for mors pæne dreng, eller han optræder i rollen som mors slemme dreng, der anviser en hårdtpumpet og hårdtslående udgave af den modne mandlighed. "Naturens muntre søn", handler om vejene og vildvejene i forsøget på at nå frem til maskulin modenhed. I bogen kan du finde hjælp til at overveje hvori maskuliniteten egentlig skal bestå, således at du kan nå dine mål som mand. Fra en sådan position kan du få mulighed for at få sammenhæng i din identitet som mand, så de forskellige sider af dit liv bliver tilfredsstillende for dig, til glæde for din partner, og til lettelse for dine børn.

Anmeldelser:

Anna Libak anmeldte Naturens muntre søn i Weekendavisen nr. 4 januar 2007: "Korsaas bog giver en anvendelig opskrift på, hvordan man kan forsøge at bryde den onde cirkel, så forældregenerationens dårlige ægteskaber ikke er dømt til at gå i arv generation efter generation. Lad blot bogen være en formaning til alle mødre: Man må give slip på sin søn og lade drengen blive til mand. Det er mange mødre dårlige til. ... men naturligvis er det ikke kun mors ansvar, om drengen bliver frigjort, det er lige så meget hans far. Det er ifølge Korsaa netop i frigørelseskampen, at drengebørn har allermest brug for deres fars hjælp: for det er far, der gennem sin naturlige myndighed viser knægten, at der er grænser for mors magt, og det er fars tilstedeværelse, der demonstrerer, at mor altså har en anden mand i sit liv, der spiller en større rolle end drengebarnet, fordi faderen kan tilbyde et erotisk samliv. Altså behøver drengen ikke frygte, at mor går helt i spåner, når han forlader hjemmet og vælger en anden kvinde...jeg glæder mig over at der stadig findes "kønsforskere" som Finn Korsaa, som ikke hævder, at kvinder sidder på én planet og fniser, mens mænd sidder på en anden og grynter, men tror på, at det faktisk er muligt for kvinder og mænd at befinde sig på samme planet i universet".

Henriette Junker anmeldte Naturens muntre søn i Psykolognyt, nr. 2 2008: "Denne debatbog er en lille litterær nydelse, hvor pointer belyses med utallige afstikkere til temaer i alt fra religion, sagn og myter til nyere tv-film, børnebøger mm. Det er en intelligent ekskurs, hvis beskrivelser og karakteristikker får liv via genkendelige figurer i litteraturens og historiens univers. ... Måske er hovedvægten lagt på den slemme dreng, fordi denne tegner sig som det tidstypiske mandeideal, der har udfoldet og etableret sig på en latterliggørelse af den bløde eller pæne mandetype, som var mere moderne for et par årtier siden. Hvor er det herlig befriende at forfatteren vover at bringe den maskuline selvforståelse til samme kritiske skue. Og han gør det uden på nogen måde at forfalde til romantisering af nogle af polerne. Det vil sige at han afstår fra at bidrage til den trættende og ulæselige diskussion i folkelige såvel som faglige diskuser om, hvilke af disse to (Håbløse) poler der er "bedst". Ikke mindst er det klædeligt at han heller ikke på noget tidspunkt forfalder til rørstrømsk idyllisering af knaphedssamfundets autoritære mand, som patriarken i 1950erne familiesystem. Som ikke-psykoanalytisk kvindelig læser må jeg betragte det som et plus, at den mandlig forfatter ikke gør moderen eneansvarlig for den muntre søns fortrædeligheder. Bogens stærkeste grundsten er, at forfatteren formår at beskrive mænds forarmelse i forhold til kvinder og faderskab uden selv at forfalde til offergørelse af sit køn". (læs anmeldelsen i sin helhed på www.danskpsykologforening.dk)